Final version 1.2.
GENERELLE VILKÅR FOR BRUGERENS ADGANG TIL VIEWALL PLATFORMEN
- INTRODUKTION
- Disse Brugervilkår regulerer Brugerens adgang til ViewAll Platformen stillet til rådighed af ViewAll for Brugeren ved Brugerens oprettelse af en Brugerkonto og tilhørende accept af Brugervilkårene.
- ViewAll Platformen gør det muligt for Brugeren (i) at samle en række af Brugerens finansielle data og formueforhold i relation til fast ejendom, pension, opsparing, virksomhed, lån og investeringer, (ii) at genere en rapport baseret på disse data og (iii) at få adgang til en række af ViewAlls Samarbejdspartnere. Brugerens data indtastes og indsamles som angivet i punkt 3.
- Brugeren tegner ikke ved accepten af Brugervilkårene og oprettelsen af Brugerkontoen et abonnement til ViewAll Services. Såfremt Brugeren ønsker dette, skal Brugeren tegne et abonnementet til ViewAll Services og acceptere ViewAlls Forretningsbetingelser i den forbindelse.
- ViewAll Platformen må alene anvendes til private formål. Brugeren er således uberettiget til helt eller delvist at benytte ViewAll Platformen til kommercielle formål eller lignende.
- BRUGERKONTO
- Brugeren skal for at få adgang til ViewAll Platformen oprette en Brugerkonto. Når Brugeren opretter denne Brugerkonto, indebærer dette en ubetinget accept af disse Brugervilkår.
- I forbindelse med oprettelsen af Brugerkontoen, skal Brugeren oprette en adgangskode for at kunne logge ind på Brugerkontoen fremadrettet. Brugeren er i den forbindelse forpligtet til at holde adgangskoden fortrolig og sikre sig bedst muligt imod, at tredjeparter får adgang til adgangskoden. Brugeren er forpligtet til straks at informere ViewAll, såfremt Brugeren har grund til at formode, at adgangskoden er blevet afsløret eller misbrugt af en tredjepart.
- INDTASTNING OG INDSAMLING AF DATA
- Data indtastet af Brugeren
- Når Brugeren har oprettet en Brugerkonto, kan Brugeren indtaste en række data vedrørende Brugerens formueforhold, herunder data om Brugerens ejendom, pension, opsparing, virksomhed, diverse lån og lignende. Kunden er i den forbindelse forpligtet til at sikre, at den indtastede data ikke krænker tredjemands rettigheder eller er i strid med gældende lovgivning.
- Ejerskab til og ansvar for Brugerens data er reguleret i punkt 9 og 10.
- Data indsamlet fra ViewAll Datatjeneste Leverandør
- Foruden at Brugeren selv kan indtaste data i ViewAll Platformen i overensstemmelse med punkt 3.1, kan Brugeren selv i ViewAll Platformen og ved anvendelse af Brugerens Mit ID indhente data om Brugerens formueforhold direkte hos ViewAll Datatjeneste Leverandører. Et overblik over de til enhver tid gældende Datatjeneste Leverandører kan findes her. Brugeren kan til enhver tid trække dette samtykke tilbage på ViewAll Platformen eller ved at sende en mail til [email protected].
- Brugeren må ikke indtaste særligt sensitive oplysninger, dvs. oplysninger om race eller etnisk oprindelse, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning eller fagforeningsmæssigt tilhørsforhold, genetiske oplysninger eller biometriske oplysninger (kropsmål og oplysninger relateret til menneskelige egenskaber) i ViewAll Platformen. Oplysninger om bolig, formue, pension, opsparing, lån, virksomhed og lignende data, der skal bruges for at kunne anvende ViewAll Platformen, kan frit indtastes.
- Data indtastet af Brugeren
- BEHANDLING AF PERSONDATA
- Persondata der indsamles og håndteres af ViewAll er omfattet af ViewAlls privatlivspolitik, der kan findes her.
- VIEWALL SAMARBEJDSPARTNERE
- Brugeren får via ViewAll Platformen adgang til at kontakte og blive kontaktet af en række af ViewAlls Samarbejdspartnere. En liste over de til enhver til gældende Samarbejdspartnere kan findes her. ViewAll giver ingen garanti i forhold til antallet af Samarbejdspartnere, der er tilgængelige.
- Brugeren giver med disse Brugervilkår samtykke til, at ViewAll deler kontaktinformation om Brugeren med ViewAlls Samarbejdspartnere.
- ViewAll indestår ikke for Samarbejdspartnernes rådgivning eller levering af øvrige ydelser til Brugeren, ligesom ViewAll ikke er ansvarlig for fejl eller tab som følge af dispositioner foretaget af Brugeren på baggrund af rådgivning leveret ViewAll Samarbejdspartnerne.
- SIKKERHED
- ViewAll forbeholder sig retten til at blokere Brugerens Brugerkonto, såfremt ViewAll bliver opmærksom på mistænksomme uregelmæssigheder på eller misbrug af Brugerkontoen.
- TILGÆNGELIGHED OG VEDLIGEHOLDELSE
- ViewAll stiller ingen garanti i forhold til tilgængelighed af ViewAll Platformen, men ViewAll bestræber sig på, at platformen er tilgængelig døgnet rundt hele året. Ved vedligeholdelse og/eller opdatering af servere kan der forekomme nedetid. Nedetid er, uanset årsagen til denne, ikke at betragte som misligholdelse fra ViewAll. ViewAll er således ikke ansvarlig for manglende tilgængelighed af ViewAll Platformen.
- BETALING
- Brugerens adgang til ViewAll Platformen er underlagt betaling. Såfremt Betaling er omfattet af ViewAlls Forretningsbetingelser, som Brugeren skal acceptere i forbindelse med køb af abonnementer og services, se afsnit 1.3 ovenfor.
- RETTIGHEDER
- ViewAll ejer samtlige immaterielle rettigheder til ViewAll Platformen og ViewAll Services i øvrigt. Intet ved disse Brugervilkår skal forstås således, at der overføres ejendomsrettigheder eller andre immaterielle rettigheder fra ViewAll til Brugeren. Brugeren får med disse Brugervilkår alene en ikke-eksklusiv ret til at bruge ViewAll Platformen i løbet af Kontraktperioden.
- Brugeren har rettighederne til dataene indtastet eller indsamlet i ViewAll Platformen, herunder data som genereres eller lagres som led i indtastningen og indsamlingen. ViewAll får med disse Brugervilkår (i) en ret til at bruge dataene med henblik på at kunne stille ViewAll Platformen til rådig for Brugeren, samt (ii) en ret til at bruge Brugerens data vedrørende brugen af ViewAll Platformen med det formål at forbedre ViewAll Platformen under den betingelse, at dataene anonymiseres.
- ViewAll anerkender, at data i henhold til denne bestemmelse betragtes som Kundens fortrolige oplysninger.
- ANSVARSBEGRÆNSNING
- ViewAll er ikke ansvarlig for følgende:
- indirekte tab eller følgeskader, herunder men ikke begrænset til driftstab, mistet fortjeneste, goodwill, tab af data og omkostninger ved rekonstruktion heraf, tabt arbejdsfortjeneste og andre økonomiske konsekvenstab;
- korrektheden af dataene indtastet af Brugeren selv eller indsamlet med Brugerens samtykke fra ViewAlls Datatjeneste Leverandører i ViewAll Platformen;
- Fejl og eventuelle direkte eller indirekte tab som følge af dispositioner foretaget på baggrund af data indhentet hos ViewAll Datatjeneste Leverandører og vist i ViewAll Platformen;
- fejl og eventuelle direkte eller indirekte tab som følge af dispositioner foretaget på baggrund af informationer vist i ViewAlls Platformen; og
- tab som følge af omstændigheder, der er udenfor ViewAlls kontrol, herunder men ikke begrænset til manglende adgang til IT systemer og skade og tab af data gemt på sådanne systemer og force majeure.
- ViewAlls ansvarsbegrænsning i relation til ViewAll Samarbejdspartnere er reguleret i punkt 5 ovenfor.
- ViewAlls ansvar i henhold til disse Brugervilkår er begrænset til prisen for Brugerens abonnement de seneste 12 måneder, såfremt Brugeren har tegnet abonnement, eller DKK 3.840 (svarende til den maksimale abonnementsbetaling på et år), såfremt Brugeren ikke har tegnet abonnement til ViewAll Services.
- ÆNDRINGER
- ViewAll kan ændre Brugervilkårene ved Brugerens accept af de nye opdaterede vilkår. Såfremt Brugeren ikke ønsker at acceptere de nye vilkår, kan ViewAll opsige Brugervilkårene med øjeblikkelig virkning.
- VARIGHED OG OPHØR
- Disse brugervilkår træder i kraft ved Brugerens accept af Brugervilkårene og løber indtil en af Parterne opsiger Brugervilkårene i overensstemmelse med punkt 12.2 og 12.3 nedenfor.
- Såfremt Brugeren har tegnet abonnement til ViewAll Services, kan ViewAll opsige disse Brugervilkår med samme opsigelsesvarsel, som ViewAll har i henhold til Forretningsbetingelserne. Såfremt Brugeren ikke har tegnet abonnement til ViewAll Services, kan ViewAll opsige Brugervilkårene med én måneds skriftligt varsel til udgangen af en måned.
- Brugeren kan opsige Brugervilkårene straks ved at slette Brugerkontoen.
- TVISTER
- Brugervilkårene er underlagt dansk ret.
- Såfremt der opstår uoverensstemmelse mellem Parterne i forbindelse med nærværende Brugervilkår, er enhver part berettiget til at kræve uoverensstemmelsen afgjort ved de Danske Domstole.
- Brugere der er forbruger i henhold til den danske forbrugerlovgivning, har ret til at klage til Mæglingsteamet for Forbrugerklager og Forbrugerklagenævnet.
BILAG 1 – DEFINITIONER
Bruger
Betyder den person, der har accepteret Brugervilkårene ved oprettelse af en Brugerkonto.
Brugerkonto
Betyder den konto, Brugeren opretter, når Brugeren accepterer Brugervilkårene, og hvor Brugeren kan se Brugerens data og oversigter over formueforhold.
Brugervilkår
Betyder disse generelle brugervilkår indgået mellem Brugeren og ViewAll vedrørende Brugerens adgang til ViewAll Platformen.
Datatjeneste Leverandør
Betyder de leverandører, ViewAll samarbejder med, der leverer data og datatjenester til ViewAll Platformen, og som Brugeren kan indhente data fra.
Forretningsbetingelser
Betyder ViewAlls forretningsbetingelser, som Brugeren skal acceptere, såfremt Brugeren efter at være blevet tildelt adgang til ViewAll Platformen ønsker at abonnere på ViewAll Services.
Kontraktperioden
Betyder den periode, hvor Brugervilkårene er gældende, dvs., fra Brugerens accept af Brugervilkårene og indtil en af Parterne opsiger Brugervilkårene i henhold til punkt 12 i Brugervilkårene.
Parterne
Betyder ViewAll og Brugeren.
ViewAll
Betyder ViewAll ApS, Kongevejen 400D 2840 Holte, Øverød, CVR. nr.: 43869310.
ViewAll Platform
Betyder den ViewAll platform, ViewAll stiller til rådighed for Brugeren, og som Brugeren derved får adgang til, ved indgåelsen af Brugervilkårene.
ViewAll Services
Betyder den service fra ViewAll, Brugeren kan få adgang til, såfremt Brugeren ønsker at abonnerer på dette ved Brugerens accept af Forretningsbetingelserne.
ViewAll Samarbejdspartnere
Er ViewAll samarbejdspartner, som Brugeren kan kontakte via ViewAll Platformen, og som kan yde Brugeren rådgivning i forbindelse med Brugerens data opbevaret i ViewAll Platformen.